Astrologiens vej
Som så mange andre starter min historie i barndommen med en stor nysgerrighed og åbenhed over for det åndelige og okkulte, hvilket siden trådte lidt i baggrunden, mens det ydre liv og værdier tog plads for en tid.
Men så skete det pludselig for nogle år siden, at jeg stiftede bekendtskab med forskellige mennesker, der fik dørene til langsomt at åbne sig igen. Nysgerrigheden blev vagt, og jeg var stille på vej. I februar 2025 startede jeg som astrologistuderende ved Skolen for Spirituel Astrologi, og jeg har ikke set mig tilbage siden.
Jeg er endelig på vej hjem i mig selv, og jeg drømmer om at kunne hjælpe andre til det samme. Jeg ønsker at bruge det astrologiske sprog til at lade andre blive set i deres essens, lade dem føle sig velkomne og fuldkommen accepterede, kaste lys på deres evner og potentialer og give dem håb for fremtiden - for det er der om noget behov for i denne tid.
Lidt om mig
De fleste kalder mig bare Julie, jeg er fra 1992 og har Solen i Fiskene, Månen i Jomfruen og ascendant i Skorpionen. Jeg bor med min kæreste og vores tre børn i Nærum, nord for København.
Jeg har altid være enormt nysgerrig på mennesker, vores tankesind, relationer og generelt vores væren i verden og vilkår herfor. Det er så interessant at opleve, hvordan vi alle har hver vores helt særegne tilstedeværelse i livet og stadig kan spejle noget i hinanden. Astrologien er for mig med til at belyse disse potentialer og giver forklaringer på, både hvor vi er det samme, og hvor vi adskiller os.
Før jeg kastede mig over astrologien, er jeg uddannet cand.pæd. i Pædagogisk Psykologi (afgangsår 2022) samt pædagog med speciale i dagtilbud 0-6 år.
De kærligste hilsner
Julie Luna